Sikke en kulde.
Sikke et vejr, det er midt i marts, sne og hunde koldt. Det har faktisk været så koldt at jeg ikke har været meget i værkstedet. Vores hus har været til salg og vi planlægger en ny og mere rolig fremtid, Uden de store økonomiske forpligtigelser. Nogle gange skal man stå af hamster hjulet og leve en mere simpel tilværelse inden det er for sent.
Resultater af støbekurset.
Lidt er det alligevel blevet til. Jeg har færdig gjort nogle af de ting fra støbe kurset, som jeg syntes I skal se.
Det første er et armbånd og et vedhæng der blev ud af mine støbninger af tre ringe. Denne form giver uendelig mange muligheder, der er en ring på vej, øreringe m.m. Det andet er en musling der nu er blevet til et vedhæng. På mit organiske træ var der ikke så meget jeg valgte at beholde, Koglerne blev så tunge at du får hold i nakken, af at bære dem. En enkelt kogle blev det dog og nogle små sjove masker, men mere om dem senere.
God Påske og kreative hilsner
Dorte